Hvis du ønsker at udøve zazen, er en tyk, fast pude bedst. Sid så lang ude på puden som muligt. Herved undgår du at nervebanerne og blodårerne, der ligger under lårene tæt ved bagdelen, bliver presset sammen. Hvis det sker, vil benene enten ”sove” eller gøre ondt.

Dernæst lægges benene i fuld lotus. I zazen bruger man både hel og halv lotus, men hvis det overhovedet er muligt, er fuld lotus bedst. Det er bedst at bøje begge ben forsigtigt og lægge dem helt op. Zazen er en form for yoga og du må ikke gå imod din muskelstruktur. Derfor er det bedst at lægge benene så højt op på lårene som muligt. Skub dit underliv (tanden) så langt frem du kan, og sid i denne stilling.
Gør din rygrad lige og stræk den i vejret. Dine knæ skal være som den ene side i en ligesidet trekant. Anbring dit bækkenparti i centrum af denne trekant og stræk din ryg op fra dette centrum. Skyd din hage ind og lad toppen af dit hoved gå lige i vejret; tyngden af hovedet vil da blive mindre. Din balance bliver bedre, og fordi du sidder på denne måde og din rygrad er lige, vil dit underliv presses naturligt frem.

Læg dernæst dine hænder mod hinanden, således at venstre håndflade ligger oven på den højres håndryg. Hold samtidigt med højre hånd omkring venstre hånds tommelfinger, så hænderne nærmest er ”låst” sammen, stadig med håndfladen mod håndryggen. Derpå lægges begge hænder mod tanden (5-7 cm under navlen), hvor de hviler under hele meditationen.

Munden lukkes og med øjnene åbne fokuserer du på et punkt på gulvet ca. 1-1½ m foran dig. Undgå at bøje nakken! Slap i det hele taget af, over hele kroppen. Undgå hævede skuldre og for stiv ryg. Fjern spændingen af nakkemusklerne og løs spændingen i armene. Når din siddestilling er i orden, kan du begynde at praktisere susokan (åndedraget).

Start med at koncentrere din opmærksomhed på udåndingen i bugen (tanden). Med opmærksomheden fokuseret i bugen følger du udåndingen, og forestiller dig den som en rislende kilde, der løber ned gennem dit indre, trækker du bugen ind, indtil den er helt flad. Når du ikke kan ånde mere ud, træk da bugen en lille smule mere ind. Du fornemmer det, som om du presser udåndingen det sidste stykke ned i bugen. Når du er helt nede, forestiller du dig, at din udånding passerer ud gennem tanden. Indåndingen vil helt naturligt følge. Lad indåndingen ske naturligt gennem næsen uden du bevidst suger luft ind.

Når du har foretaget denne ind- og udånding i nogen tid, vil din koncentration ofte falde på grund af ensformigheden i opgaven, og tankerne efterhånden indtage indtage en for stor plads i din meditation. Hvis dette sker, kan du igen øge koncentrationen ved tælle udåndingerne inde i dig selv: eeeeeeen – toooooooo – op til ti, og begynde forfra igen. Dette er susokan.