|
MAHA PRAJNAPARAMITA HJERTE SUTRA Da Avalokitesvara bodhisattva praktiserede den dybe prajnaparamita erkendte han de fem skandaers tomhed og gik hinsides al lidelse. O Sariputra! Form er ikke forskellig fra tomhed ej heller tomhed fra form. Form er tomhed og tomhed er form. Sådan er også følelse, opfattelse, begreb og bevidsthed. O Sariputra! Alle ting er tomhed, de hverken skabes eller forgår, er hverken urene eller rene og de hverken forøges eller aftager. I tomhed er der ingen form, følelse, opfattelse, begreb og bevidsthed. Intet øje, øre, næse, tunge, krop eller sind, ingen form, lyd, lugt, smag, berøring eller idé, ingen atten sanseverdener fra synssans til bevidsthed, ingen tolv led i eksistensens lænker fra uvidenheds opståen til uvidenheds ophør, fra alderdom og død til ophør på alderdom og død, ingen fire ædle sandheder, ingen visdom og opnåelse. Da der intet opnås, har de bodhisattvaer, som holer sig til prajnaparamita ingen forhindringer og fri for forhindringer har de ingen frygt. De går hinsides alle fejlagtige anskuelser og når Nirvana. Alle Buddhaer fra de tre tider når fuld befrielse ved at stole på prajnaparamita. Derfor ved vi at prajnaparamita er det store, ufattelige mantra, det mægtige, strålende, uovertrufne og uforlignelige mantra, som sikkert fjerner al lidelse. Det lyder: GYATE GYATE PARAGYATE PARASAMGYATE BODHI SVAHA
|