Hvert år bliver der i alle buddhistiske lande, hvor zenbuddhismen er dominerende, afholdt en uges intensiv meditation i klostrene. Det finder sted fra den 8/12-15/12 i samme tidsrum, hvor Buddha sad under Bodhitræet og blev oplyst. I One Drop Zendo i Rosenvængets Allè, fejrede vi dagen ved at meditere fra kl. 9.00-16.00. Ved den lejlighed blev følgende tale holdt:

Da Buddha den 8-12 så morgenstjernen, udbrød han: ”Det er det! Det er det! Det er mig! Det er mig, som skinner så strålende! Hvor utroligt! – Alt levende, alle ting, uden undtagelse, er velsignet med den samme visdom – alle har den klare natur fra det øjeblik, de blev født – er det ikke utroligt?”
Det var den erkendelse, at vi alle har en buddhanatur, som Buddha var nået frem til efter at han havde siddet i 7 hårde dage. Her kæmpede han mod alle de fristelser, som Mara sendte imod ham. Først hans tre smukke døtre, dernæst uvejr, ild og vand, flammende pile, glødende kul og rødsmeltende klippestykker. Alt sammen prellede af på Buddha og blev forvandlet til blomster og sødt duftende pudder, som dalede ned over ham. Gautama var blev udsat for alt det, som vi på anden måde oplever, som forestillinger om elskov, længsler, forventninger, angst, frygt og vrede. Og når vi har siddet længe i meditation kommer det hele ofte væltende ind over os, fordi vi netop i meditationen er fuldstændigt åbne. Dette opleves for mange som et chok, som et heftigt angreb på vores personlighed og forestillinger om os selv. Hvis vi reagerer med modstand, frygt, fornægtelse eller ligegyldighed har Mara fået overtaget, og vi rejser os efter meditationen med falske forestillinger om vores utilstrækkelighed eller opblæst stolthed over at vi sad godt og klarede den. At det lykkedes for Buddha skyldtes udelukkende, at han fejede alle de forestillinger, som Mara prøvede at få ind i hans hoved, til side. I den fuldkomne tomhed, som opstod, nåede Gautama den dybe erkendelse, at vi alle fra fødslen er i besiddelse af den samme visdom og klare natur.
Denne erkendelse satte lærens hjul i gang og kort tid efter holdt Buddha sin første prædiken, den berømte Benares-prædiken. På baggrund af sine oplevelser under bodhitræet udviklede Buddha læren om de 4 ædle sandheder, som beskriver lidelsens væsen, dens årsager og måden hvorpå man kan undslippe lidelsen. Gennem forståelsen af at vi alle har den samme buddhanatur var Gautama klar over, at menneskenes lidelser netop kom af uvidenheden om denne natur. I stedet for at følge sin sande natur, var de i stedet optaget af de 6 sanser, samt begær, stræben, fødsel, alderdom og død. Alle menneskets sanser kredsede uophørligt omkring disse ting og medførte at dets liv blev fyldt med bekymringer, angst og frygt. Buddha anviser en vej ud af lidelsen, den otteledede vej. Det drejer sig om at have en ret anskuelse, -tale, -handlemåde, -livsførelse, -stræben, -besindelse, og ret koncentration.
Lad os i dag mindes Buddhas ædle gerninger, og samle al vores koncentration under vores meditation, for ikke mindst at leve op til det sidste af de 4 løfter, nemlig at følge Buddhas uovertræffelige vej og blive den. Som Shodo Harada så ofte har sagt: ”Der må ikke være så meget som den allermindste pause i arbejdet på at erkende vores sande natur.”