JAGTEN PÅ LYKKE.

I 2007 offentliggjorde Leicester Universitet en undersøgelse over, hvor stor lykken var i verdens lande, og kom frem til at Danmarks befolkning var det lykkeligste i verden. En senere undersøgelse, foretaget af EU-agenturet Eurofound i Dublin i år, 2009, kommer ligeledes frem til Danmark som Europas lykkeligste land. På en skala fra 1 til 10 scorer danskerne 8,5 på tilfredshedsbarometeret, mens lykkeskalaen er oppe at ringe på 8,3. Kun Sverige, Finland og Norge kommer i nærheden af Danmark. Dermed ligger de nordiske lande langt over de 27 EU-landes gennemsnit, som er 7 for tilfredshed og 7,5 for lykke. De nordiske lande adskiller sig desuden ved at være de eneste, hvor tilfredsheden ligger over lykkeniveauet. Graden af tilfredshed afhænger af sociale og økonomiske faktorer, mens lykke er mere følelsesmæssigt betinget. Undersøgelsen afslører desuden, at ingen andre EU-borgere har så meget tillid til politiske institutioner og til folk generelt, som danskerne har. Netop tillid er en afgørende faktor for at være lykkelig. ”Man kan ikke være lykkelig, hvis man ikke stoler på andre. Så har man en masse små og store bekymringer hver dag”, siger en af forskerne, lektor Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen, Århus Universitet. Danskerne er positive overfor retsvæsenet, politiet og kongehuset. Desuden er danskerne også de mest homogene, fordi forskellen mellem de velhavende danskeres tilfredshed og dem med en lille indtægt kun er ganske lille. En af de vigtigste faktorer for tillid er netop, at der i de nordiske lande aldrig har været de helt store forskelle på rig og fattig.

Foruden de ovennævnte undersøgelser peger lykkeforskningen også på andre faktorer, som årsag til lykke. Ud fra rapporter fra 42 lande har forskere fundet ud af at gifte mennesker generelt er lykkeligere end singler og hvis det er svært at finde en ægtefælle, kan man i stedet koncentrere sig om at dyrke vennerne og knytte tætte familiebånd, for også det bringer lykke. En psykolog, Ed Diener interviewede 83 mennesker blandt Calcuttas fattigste befolkning. Undersøgelsen viste, at den udsatte befolkning trods fattigdom og elendighed var betydelig lykkeligere, end man umiddelbart kunne forvente. Gruppen, som omfattede hjemløse, prostituerede og indbyggere fra slumkvartererne, viste sig at være næsten lige så lykkelig som kontrolgruppen, der bestod af studerende fra den langt mere privilegerede middelklasse. De udsatte oplyste, at venner og familie gjorde dem lykkelige, og at det takket være dem, de formåede at se stort på fattigdommen. Generelt giver penge ikke de store udslag på lykkebarometeret, når ellers man har råd til basale fornødenheder. Ej heller intelligens er nogen garant for livskvalitet. Ingen undersøgelser har nemlig fundet tegn på, at intelligente mennesker er lykkeligere end andre. Det hænger bl.a. sammen med, at de er sværere at stille tilfredse. Måske nærer de større forventninger til sig selv og livet end andre og kan ikke nøjes med det næstbedste.

En ung akademiker-pige på 30, Signe Munch, skriver i en klumme på nettet den 20. maj, 2007, hvor svært det er, at finde lykken. Hun bor alene i sin andelslejlighed, er ikke kommet i gang med sin karriere og har trods utallige forsøg, ikke fundet den rette kæreste. Økonomisk ønsker hun at kunne være fri, men sukkende må hun konstatere, pengene ikke strækker til alt det, hun ønsker sig. Alle vejene til lykken er lukket for hende, og hun spørger da sig selv om måske en coaching-uddannelse kunne være løsningen for hende. Efter en samtale med sin jordbundne mor, som sagtens kunne klare sig uden at skulle realisere sig selv, fordi det for hende gjaldt om at skaffe sig økonomisk sikkerhed, så de kunne forsørge deres lille barn (Signe) og klare udgifterne til et dyrt parcelhus, må Signe konstatere, at lykke ikke er noget, man kan stræbe efter at opnå. Det er noget man vælger at være! Man skal gøre mindst èn ting hver dag, som gør èn glad.
Verdens førende ekspert i lykke, den australske forsker Robert Cummins, professor i psykologi ved Deakin University, opstiller fire betingelser for at opnå ægte lykke: Find den rigtige partner, det rigtige job, det rigtige sted at bo – og lad være at få børn. På tidsskriftet ”Helses” spørgsmål omkring denne påstand, svarer professoren, at problemerne med børn kan imødekommes ved at have de nødvendige ressourcer. De to vigtigste er et tæt forhold og penge. ”Med et intimt forhold kan man tale med en fortrolig om problemerne, så de ikke tynger så meget. Med penge kan man købe sig til at undgå sure pligter som eksempelvis gøre rent i hjemmet. Så jeg fortæller faktisk mine studerende, at hvis de absolut vil lave børn, så skal de sørge for at have en tilstrækkelig indkomst,” siger Robert Cummins. Han understreger dog, at penge udelukkende er et forsvar for lykke. ”Du kan ikke købe dig til lykke gennem luksusgoder. Alle undersøgelser peger på, at der ikke er nogen mærkbar effekt på lykken ved høje indkomster”.

Selvom dette sidste ofte bliver påpeget af mange lykkeforskere, lever forestillingen om god status og en pæn indkomst stadig i bedste velgående blandt landenes befolkninger. Politikere og økonomers konstante tale om at sikre en fortsat velstandsstigning trods verdenskrise og en truende økologisk katastrofe taler deres tydelige sprog. Alene dette, at ingen ønsker at betale, hvad det virkelig skal koste for at få CO2 udledningen bragt væsentlig ned, viser hvor vigtige penge og velstand stadig er i befolkningernes forestilling om lykke.
I nyhedsbrev nr. 31, spørger zenmesteren Shodo Harada Roshi, fra zenklosteret Sogenji i Okayama, ”hvad det er vi lever vores liv for, på hvad baserer vi vort liv? Hvad arbejder vi for og hvad lever vi for? Er det vigtigst at udvikle og skabe flere og flere ting? Er det vigtigt at udvikle sindet? Hvad er mest vigtigt?

Hvis vi ser rundt omkring os, er der mange materielle ting overalt – men er vi lykkelige? Gør ting os lykkelige? Ting er intet andet end ting. Folk med et stort og ekspansivt sind bliver glade, selv uden mange ejendele. For dem er uendelig glæde og visdom opstået indefra. Hvis vi kan leve et liv, som Buddha gjorde, kan vi se, at der ikke er en speciel psykisk krop, men at denne krop fra begyndelsen er et lånt redskab, som skal afklare og rense dette sind – dette sind som forener alle levende væsener – og at vågne op til dette dybe, dybe sind er kroppens opgave. Vores liv må blive fri for frygt for livet og døden og fra tilknytning og dualisme. Vi skal ikke være knyttet til menneskenes liv og lykke, men simpelt og klart fornemme og føle dem uden at sidde fast i deres ord og væremåder. Måske ting, der skal spises, er delikate og velsmagende, men det oprindelige sind har ikke sådanne bedømmelser som delikat og velsmagende. Hvis vi opfatter vores liv, som det er blevet givet os, og vi gør et kreativt og intensivt indsats på at afklare vort sind, er det, det eneste og mulige, vi kan gøre.

Tommy, Doetsu.